26. januar 2014

Eksamensfilm og Cosplay

Har fået opereret en visdomstand ud, så hele min venstre side af munden er hævet og gør NALLER, og dette er endda den 4. dag siden jeg blev opereret i onsdags. Suk. Så jeg vil spare på kræfterne og nøjes med at efterlade nogle links her:


Min eksamensfilm, som vi fik 12 for!

Lidt cosplay gøjl fra weekenden xD
Se cosplay entry her!







2. januar 2014

R.I.P. 2013 (2013 - 2013)


Velkommen til det nye år, allesammen!

Håber I alle kom over grænsen uden skader. Det er længe siden jeg har opdateret (igen) og det er af samme årsag, som jeg nævnte sidst.... jeg laver virkelig intet spændende, ser til nogle eller oplever noget. Jeg sidder hjemme, eller hos kæresten, spiller 3DS, Candy Crush og læser til eksamen efter et meget hektisk semester. Men nu er det på tide at losse mig selv i røven og få opdateret, for hvis der er noget som er sket meget af de seneste uger, er det tøj. Jeg har købt/fået så meget tøj på det seneste, og det er vildt lækkert, for jeg er jo endelig ved at finde min helt egen stil :)

(Og så har man jo også lige overskud til at vise nogle julegaver)


Men først!
Jeg har købt ny mobil! Min Nokia Lumia 800 har tjent sig godt, men her til sidst fik den nogle virkelig syrede problemer, og da jeg så Elgigantens tilbud kort før jul, blev jeg nødt til at slå til.


LG G2, er den android mobil på markedet lige nu, som er rated værende den man får mest for pengene for. Den har fået topscore de fleste steder og generelt en masse ros. Må også sige at jeg er ustyrligt glad for den og slet ikke kan lægge den fra mig (især ikke nu jeg har både Candy Crush, Quiz Battle og SnapChat!
Og så har jeg købt den sødeste taske til den:

Og mobilen gav jeg 3800,- for uden abonnement, så det er skide dejligt ikke at skulle betale dyre domme i to år igen!!

And now for something completely different!
Dette var mine forældres juletræ i år (ahem.. sidste år!) og Google har den her mærkelige funktion ved billeder med lys på, så Google valgte lige at smide lidt glitter på billedet og eksportere den som gif. Meget sjov funktion :P


Når man læser op til eksamen hos mor og far, får man den energi (*host* forkælelse *host*) man skal bruge:


Og godt selskab får man når man programmerer!


Og sådan så jeg ud juleaften:

 

Men det smukke var nu madbordet. Jeg var SÅ proppet. Tror ikke jeg har spist så godt en juleaften i mange, mange år!



Men dette var juletræet vi dansede omkring. Juleaften foregik hos min mormor og morfar, som bor ude ved Ajstrup Strand. Det var helt fantastisk hyggeligt! Jeg tror vi pakkede gaver ud i 2½ time. Sådan er vi nok engang. Èn gave ad gangen, så alle kan følge med!


Min kæreste og Jeg begynder i fitness her i januar. Næste weekend åbner der et nyt center 3 minutters gåtur fra hans lejlighed, så vi skal ned og have et godt tilbud. I den anledning ønskede jeg mig træningstøj i julegave, og træningstøj det fik jeg!


Glæder mig sådan til at få en stærk ryg og en bedre kondition, så jeg ikke bliver forpustet når jeg kigger på en trappe xD

Jeg fik desuden en ny pung i blå, to CDér (Nephew og Queen), to sæt gråtone markers (det ene sæt kan lige være med i penalhuset på farten), en ny linse til mit Canon kamera, og en tegnebog, som ifølge internettet, skulle være en ad de aller bedste til dato, så den glæder jeg mig virkelig til at tage hul på efter mine eksaminer.

Jeg har i snart 1½ år virkelig ønsket mig et rensdyrskind, men alle steder er de skide dyre, og jeg har altid glemt at skrive det på diverse ønskesedler, men min mor tog mig med i JYSK, og fandme om ikke de havde rensdyrskind til en god pris!!! Jeg købte også et lammeskind og en pude med ulve-motiv. Så nu er min sofa MEGA cozy!


Og nu til tøj!!

Har selv købt alt dette, udover striktrøjen øverst til venstre - det var en adventsgave. Men endelig, endelig, fik jeg fat i et skater-skirt (pleather) som sidder godt på mig!

De to Celtics t-shirts var en ekstra julegave fra min kæreste, og den hvide sweater fik jeg i julegave af min søster, men ellers har jeg selv flået penge op ad lommen (med tilskud fra to julegaver jeg fik pengene tilbage for). Jeg har sådan manglet lasede shorts, som samtidig er højtaljede, og endelig fik jeg bestilt nogle. De var længe undervejs, men nu har jeg dem! Vero Moda har jo også januarudsalg, længe leve Noisy May.

Fik også nye handsker i adventsgave, og det havde jeg virkelig brug for. Halstørklædet faldt jeg pladask for på nettet, fordi det er kranier.
Skulls. I just can't help myself.
Og så en dejlig slasket og løs hue fra eBay, så den ikke ødelægger frisuren :)


Og før vinteren overhovedet var nær, købte jeg mig en ny efterårs-/forårsjakke, som jeg glæder mig til at kunne tage i brug igen :D

Og Shirley (mor og fars kat) må havde savnet mig meget, for hun sov oppe i sengen ved mig mellem mine lår og min mave. Det plejer hun aldrig at gøre, men hun var godt nok en kælepot her i julen!



Og når jeg ikke lå i sengen, lå hun på sin kontorstol ved siden af.

 Så, det eneste der er tilbage her til slut, er lidt fashion inspiration!







Hav et rigtig godt nytår!




Visit my webcomic!